KLASSERUMSLEDELSE V. NANNA BITSCH NIELSEN

ONSDAG D. 3 & TORSDAG D. 4 JANUAR

FAVRSKOV MUSIKSKOLE & DEN KREATIVE SKOLE SILKEBORG

 

 Lidt om Nanna:

Mit arbejde med musikken:
Jeg er lige nu ansat ved Kulturskolen Skanderborg, hvor jeg underviser i
kor, sang, klaver og bandsammenspil. Jeg kører rundt på flere forskellige skoler og underviser børn i alle aldre. Ved siden af mit job i Kulturskolen, er jeg også ansat som Sang- og Klaverlærer for børn i alle aldre, ved RAM Ry på Gudenåskolen i Ry. Her har jeg også et voksenkor. Derudover er jeg aftenskolelærer ved FOF Sydøstjylland, hvor jeg underviser i bandsammenspil for voksne.

CV:

DRMB – Det Jyske Musikkonservatorium 2022-2024
Jeg går på Diplom-uddannelsen i Århus hver fredag, og nyder selv at være på skolebænken igen☺

VIA University College Campus Silkeborg
2012-2016 Læreruddannelsen
Engelsk (mellemtrin + udskoling), Biologi (udskoling), Musik (alle klassetrin)
Musikpilots Diplom
Early English Diploma (Engelsk i indskolingen)

NB. IKKE FLERE LEDIGE PLADSER TIL TORSDAGSWORKSHOPPEN (SILKEBORG)

Foredrag/workshop om klasserumsledelse i faget Musik

Vi kan alle være med på snakken om god klasserumsledelse;

  • At den gode relation til eleverne er vigtig
  • At den grundige forberedelse af undervisningen er vigtig,
    og det at have forberedt både en plan A og B
  • At vi som undervisere er tydelige omkring vores grænser og har faste tydelige rammer i undervisningen – og vigtigheden heraf
  • osv…

 

Vi kender alle de gode sætninger – og vi ved hvad der er vigtigt, for at opnå
“den gode undervisning”.
Men der gik mange år, før jeg fandt frem til, hvad der rent faktisk virker for mig i praksis, og hvordan jeg helt konkret griber de ovennævnte sætninger an.

Hvordan er man tydelig i sit regelsæt?
Hvordan opnår man en god relation til elever, som vi musikundervisere kun ser 1 gang om ugen?

Når vi forbereder undervisningen, forbereder vi så også vores klasserumsledelse?
Eller opstår den bare af sig selv?

 

Til dette foredrag vil jeg komme med mine konkrete og lavpraktiske go-tos, som virker for mig i min klasserumsledelse.

Og sammen deler vi/afprøver vi hinandens go-tos, og finder frem til, hvilke metoder der virker for os hver især.