KUNST OG KULTUR SOM SUNDHEDSRESSOURCE V. CHRISTINE HEUCK CHRISTENSEN
MANDAG D. 6 JANUAR & TIRSDAG D. 7 JANUAR
HERNING MUSIKSKOLE & MUSIK- OG BALLETSKOLEN HORSENS

Workshop v. Christine Heuck Christensen
Beskrivelse af workshop:
Kunst og kultur som sundhedsressource
Hvordan kan musik- og kulturskoler bidrage til sundhed og trivsel i samfundet?
På denne workshop vil du få et indblik i kulturens rolle i sundhedsfeltet, med fokus på, hvordan vi som institutioner kan arbejde med musik og kultur i en sundhedsfremmende kontekst.
Vi udfolder forskning og teori på området, og du vil også få en praktisk indføring i feltet. Der vil i løbet af dagen være plads til refleksion og udveksling af idéer, samtidig med at konkrete cases har til hensigt at give et bedre fundament at stå på, hvis du selv arbejder med eller ønsker at arbejde dig ind i feltet.
Du vil være en aktiv del af en række praktiske øvelser, hvor vi arbejder med, hvordan musik og kultur kan bruges til at fremme trivsel og velvære hos forskellige målgrupper. Måske bliver du selv inspireret til at tænke nye veje i krydsfeltet mellem det kunstfaglige og det sundhedsfaglige?
Jeg har selv i mange år arbejdet indenfor dette område. Jeg er fast underviser i Kultur på Recept-forløb i Silkeborg kommune, jeg er medstifter af Sange med Mødre-konceptet, og arbejder med kor for psykisk sårbare. Jeg har i 5 år fungeret som koordinator for Den Kreative Skoles sundhedsindsatser, som indbefatter flere af de æstetiske fag, og tilgodeser en bred vifte af målgruppedefinerede indsatser.