POETISK SELV WORKSHOP V. SISTERS HOPE

TIRSDAG D. 7 JANUAR

KULTURSKOLEN VIBORG

Poetisk Selv Workshop

Fag: Denne workshop henvender sig til alle kunstneriske fag, hvor man søger inspiration til at se sin kunst med nye øjne. 

Workshopbeskrivelse:

En praksisbaseret workshop, der giver indblik i Sisters Hope performance-metoder, der tager udgangspunkt i Det Poetiske Selv – iboende poetisk potentiale.

Gennem Sisters Hopes metoder vil deltagerne komme i kontakt med deres eget poetiske selv, som de vil kunne kanaliserer ud i deres kunst og undervisning. Workshoppen er derfor meget praktisk, hvor deltageren selv er i centrum. Dette sker bl.a. gennem meditationsøvelser og meget mere. 

Som referencemateriale kan bl.a. læses Sisters Hope’s kunstneriske leders PhD “Sensuous Society” og “Inhabitation” som beskriver ‘Inhabitation’ som et nyt kunstnerisk paradigme.

Om Sisters Hope:

Sisters Hope er en prisvindende performancegruppe og -bevægelse, der arbejder med en grundlæggende ambition om at gøre det sanselige og poetiske tilgængeligt for så mange mennesker som muligt – at ‘demokratisere det æstetiske’. Dette gøres i krydsfeltet mellem kunst, aktivisme, forskning og uddannelse med interaktiv og immersiv performancekunst som metodisk udgangspunkt.

I deres stor-skala performances undersøger de forskellige aspekter af et Sanseligt Samfund – Sensuous Society – En potentiel ny verden der tager den æstetiske dimension som sit udgangspunkt og det organiserende princip. I deres nyskabende 5-årige værk Sisters Hope Home, introducerer de et helt nyt kunstparadigme, som de kalder ‘Inhabitation’, eller beboelseskunst, som stimulerer forbundenhed og transitionen mod en mere bæredygtig fremtid.

Sisters Hope har udviklet deres egen performance-metode – Sisters Performance Method – Sensuous Learning, som er udgangspunktet for  træningen af ​​Sisters Hopes performere, og som der undervises i kunstskoler rundt omkring i verden.

Sisters Hope blev stiftet Gry Worre Hallberg og Anna Lawaetz i 2007. I dag fungerer Sisters Hope som en international gruppe af performere og kreative med forskellig baggrunde, der ledes af kunstnerisk leder Gry Worre Hallberg og administrativ leder Nikolaj Friis Rasmussen.

Læs mere om Sisters Hope her.

Se også kunstnerisk leder Gry Worre Hallbergs PhD her: “Sensuous Society – Carving the path towards a sustainable future – through aesthetic inhabitation stimulating ecologic connectedness”.