KUNSTIG INTELLIGENS FOR KREATIVE SJÆLE – EN PRAKTISK INTRODUKTION V. ANDREAS REFSGAARD
TIRSDAG D. 6 JANUAR & ONSDAG D. 7 JANUAR
PÅ KULTURSKOLEN VIBORG & AARHUS MUSIKSKOLE
Om underviseren Andreas Refsgaard:
Andreas Refsgaard er en kunstner og kreativ koder fra København, der bruger algoritmer og kunstig intelligens til at udforske nye kreative muligheder. Hans arbejde er ofte humoristisk og interaktivt og er blevet udstillet på museer og festivaler verden over. Andreas har stor erfaring med at afmystificere komplekse teknologier og underviser jævnligt i kreativ brug af AI på design- og kunstskoler i både ind- og udland. Han har blandt andet samarbejdet med Google Creative Lab og er medforfatter til en bog om kunst og kunstig intelligens.
Se mere om Andreas Refsgaard på Home | Andreas Refsgaard
AI FORSTÅELSE OG BRUG I UNDERVISNINGEN
Workshopholder: Andreas Refsgaard
Beskrivelse af workshop:
Kunstig Intelligens for Kreative Sjæle – En Praktisk Introduktion
Kom og få en hands-on introduktion til kunstig intelligens (AI) og få inspiration til, hvordan du kan bruge AI-værktøjer i din undervisning og i din egen kunstneriske praksis.
Dagen har fokus på praktisk afprøvning og kreativ inspiration, hvor du får mulighed for at eksperimentere med AI til at skabe alt fra tekst og billeder til lyd og musik.
Workshoppens indhold:
- Kreativ inspiration: Oplev eksempler på, hvordan kunstig intelligens er blevet brugt i kunstneriske projekter gennem de sidste 10 år. Andreas Refsgaard viser eksempler fra egne værker inden for tekst, billede, lyd og musik.
- Hands-on opgaver: Du får selv fingrene i udvalgte AI-værktøjer gennem en række mindre, kreative opgaver.
- Fælles opsamling: Vi afslutter med præsentation af dagens eksperimenter, fælles diskussion og opsamling på, hvordan vi kan bruge teknologierne i vores daglige virke.
Hvad kræver det af dig?
Medbring din egen computer.
Hav en Google-konto klar til brug.
Ingen forudgående erfaring med AI eller programmering er nødvendig – kun nysgerrighed!
Workshoppen er åben for alle undervisere fra musik- og kulturskolerne, uanset om du arbejder med teater, dans, musik, billedkunst eller noget helt femte.