Sille Schultz er ansat som lektor på Læreruddannelsen på KP og underviser primært i undervisningsfaget Musik, hvor hun bl.a. er fagansvarlig.
Sille er uddannet cand.mag. i Musikvidenskab og Teatervidenskab og har gennem de sidste 25 år arbejdet bredt med musik. Både som udøvende musiker, komponist og arrangør og som gymnasieunderviser, grundskoleunderviser og ikke mindst som selvstændig kursusudbyder indenfor såvel efteruddannelsesområdet som indenfor erhvervslivet.
Ved siden af dette, og i forlængelse af hendes store interesse for undervisning og musikpædagogik, har hun udviklet undervisningsmetoder til at skabe meningsfuld og inkluderende musikundervisning for store grupper af børn og unge – uanset forudsætninger.
Sille brænder for musikkens og musikfagets stilling i samfundet og uddannelsesverdenen og er meget optaget af det dannelsesmæssige perspektiv i uddannelse. Også det kreative og æstetiske felt og de muligheder for enaktive, helhedsorienterede og inkluderende undervisningsmetoder, der ligger gemt heri, er et stort interessefelt.